Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vestbyens Dagtilbud

Velkommen til Vestbyens Dagtilbud!

Vestbyens Dagtilbud er beliggende på Park Allé 14 i Struer. Vores dagtilbud består af en vuggestue med plads til 24 børn samt en børnehave med plads til 120 børn. Derudover er der tilknyttet 17 dagplejere, der hver har 4 børn i pasning.

Bulderby ligger tæt på Parkskolen, hvor det kun er parkeringspladsen, der adskiller institutionerne fra hinanden. Derudover ligger Bulderby tæt på Vestbyens fritidsfaciliteter i form af svømmehal, idrætshal og stadion med gåafstand til Kilen og fjorden. 

Bulderby består af to vuggestuegrupper og fire grupper for de 3-4 årige. Desuden er der hvert år fra august til maj, en gruppe for de 5-årige.

Vuggestue

I vuggestuen er der plads til 24 børn, som er fordelt i de to grupper Bulderbasserne og Blomkvisten. Hertil er der et lokale, som dagplejen benytter til deres legestue. Vi har et stort krybberum med udendørstemperatur, hvor børnene sover. Her kan I vælge, hvorvidt jeres barn skal benytte vores krybber eller sover i barnevogn.

Læs mere om vores vuggestue her

Børnehaven

I Børnehaven hedder børnegrupperne; Rumpenisserne, Komfusenbo, Tvebakkerne, Pippistuen og Løvehjerterne. De fem grupper er børnenes tilhørssted, hvor de forskellige måltider spises, mens der er tilknyttet faste voksne til de enkelte grupper. Børnehavens øvrige lokaler er fælles arealer, hvor børnene kan færdes frit. Det gælder også de øvrige grupper.

Læs mere om vores børnehave her