Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Samarbejde med Parkskolen

Samarbejdsaftale mellem Vestbyens Dagtilbud og Parkskolen

I Vestbyens Dagtilbud har vi et tæt samarbejde med Parkskolen i form af vores Storbørnsgruppe. 

I Storbørnsgruppen samler vi hvert år de børn, der når 5-årsalderen i vores førskole på Parkskolen. Det vil sige et år før, børnene starter i 0. klasse.

Samarbejdet mellem vores børnehave og Parkskolen hjælper med at give både børnene og deres forældre oplevelsen af sammenhæng i overgangen fra børnehave til skole.  Børnene kender dermed de fysiske rammer, og de ved ”hvad kan man, hvad må man og hvad skal man her. De kender børnehaveklasselederne og nogen af SFOmedarbejderne, og er trygge ved dem inden skolestart.  De sociale relationer mellem børnene er dannet gennem tiden i storbørnsgruppen og førskolen. Det betyder, at de ikke skal bruge deres kræfter på at finde deres plads i hierarkiet ved skolestart.