Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn i dagplejen

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med indholdet af dagtilbuddene og den måde hvorpå, opgaverne udføres jævnfør
Dagtilbudslovens §5. Forvaltningen udfører det faglige og pædagogiske tilsyn, der skal tilse og sikre, at de kommunale daginstitutioner herunder det daglige
pædagogiske arbejde praktiseres i overensstemmelse med dagtilbudsloven samt kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik.


Tilsynet skal ligeledes sikre, at den ydelse daginstitutionerne leverer til forældre og børn herunder børn med særlige behov, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen.
 

Desuden skal tilsynet tilse dagtilbuddenes muligheder for at fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og
pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektiver. Samtidig skal tilsynet bidrage til udvikling og refleksion i forhold til de overordnede målsætninger i de seks pædagogiske læreplaner og tilse at disse opfyldes.